Jeg tilbyder

Et forløb kan se ud på mange måder.

Der findes ikke én rigtig måde at gøre det her på. Derfor sammensætter vi lige præcis dit forløb ud fra dine udfordringer, dit liv og din energi. Klik på et punkt for at læse mere.

Afklaringssamtale – gratis

En 15 minutters samtale, hvor vi sammen finder ud af, om vi har kemi, og hvordan vi i fællesskab hjælper dig bedst.

Book gratis afklaringssamtale

ADHD-coaching – enkeltsessioner

Vi finder sammen en vej, hvor vi gør dine udfordringer konkrete – og dine løsninger endnu mere konkrete. Hvis du mest har brug for at mødes med mig et par gange eller tre, for at få sparring på konkrete emner, som du ved, du bøvler med.

Fokus kan fx være:

  • Struktur og planlægning i hverdagen
  • Fokus og opmærksomhedsstrategier (og pauser, der virker)
  • Energiforvaltning og perfektionisme i praksis
  • Egenomsorg og realistiske forventninger – uden at sænke ambitionerne
  • Relationer og samarbejde (hjemme/arbejde)

Book enkeltsession

“Mens du venter”-forløb

Til dig, der står på venteliste til udredning.

Du skal ikke sætte livet på pause, bare fordi systemet har sat dig på vent. (Det er ærligt talt uretfærdigt.) I “Mens du venter”-forløbet arbejder vi med konkrete handleplaner, så du kan mærke effekt længe før et journalnotat.

Mange beskriver ventetiden som en slags limbo: “Må jeg egentlig gøre noget, før jeg har en diagnose?” Ja. Det må du. Og du kan.

Jeg brænder for at hjælpe dig med at få øje på, at du faktisk kan LEVE livet, selvom diagnosen ligger langt ude i fremtiden.

Samtidig bruger jeg min erfaring fra Psykiatrien til at forberede dig bedst muligt på udredningen. Det kan føles enormt sårbart at sidde overfor autoriteter, der taler et sprog, man ikke er vant til – og pludselig føle sig meget lille.

Vi forbereder os sammen, så du:

  • ved, hvad du kan forvente
  • får sat ord på dine oplevelser og udfordringer
  • står stærkere i mødet med systemet
  • får mest muligt ud af dit udrednings- og eventuelle behandlingsforløb

Book “Mens du venter”-forløb

“Små skridt”-forløb

Til dig, der allerede har en diagnose – eller bare er klar til at arbejde med din hverdag nu.

Selvom forløbet hedder “Små skridt”, kan vi nå rigtigt langt. For sandheden er: når man får diagnosen, starter en ny proces. Ikke fordi der er noget galt med dig – men fordi du pludselig lærer dig selv at kende i et andet lys.

Der findes psykoedukationshold (altså “uddannelse i egen diagnose”), og de kan være fine. Hvis man er heldig at få dem. Mange får desværre meget lidt hjælp. Nogle ender primært med en recept – og står ret alene med resten.

Hos mig bliver det personligt. Vi arbejder med strategier og struktur, der passer til din hjerne og din hverdag – ikke en standard-løsning.

I “Små skridt”-forløbet arbejder vi med:

  • din energi og dine mønstre (hvad tapper dig – og hvad hjælper?)
  • struktur, der fungerer for dig i praksis
  • overskuelige mål og små handlinger, du faktisk kan få gjort
  • opfølgning, justering og venlig vedholdenhed (så du ikke står alene med det)

Book “Små skridt”-forløb

Usikker på hvad der passer dig?

Næsten klar til at tage første skridt, men du har et spørgsmål? Så hører jeg gerne fra dig.

Kontakt mig